Om Nordlys

Om Nordlys

 



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nordlys er et veletableret og ambitiøst kor bestående af pt. 10 kvindelige sangere, der alle har erfaring med korsang, solosang og performance. Koret har et bredt repertoire af rytmiske såvel som klassiske sange, men som korets navn antyder, har vi stor kompetence inden for nyere og traditionel nordisk musik. Når koret optræder vil der typisk være enkelte solistindslag. Koret er en del af Tårnby Musikskole og mange af korets nuværende medlemmer er rekruteret herfra, da koret giver en oplagt mulighed for at udvikle sine evner indenfor sang, når man på forhånd modtager soloundervisning i musikskolen.


 

Koret er karakteriseret ved en smuk, fyldig og lys klang, som virker naturlig, og vores udtryk er af lyttere blevet oplevet som både let og kraftfuldt.


 

Minimum to gange årligt tager koret på øveweekend, hvor den står på masser af sang, hygge, god mad og som regel naturskønne omgivelser. I koret er der et godt sammenhold, og vi mødes gerne til sociale arrangementer uden for korregi.


 

Nordlys indspillede i 2008 cd'en ”Lys”. Og koret indspillede i februar 2012 den tredje cd "Nat", som udkom d. 16. juni 2012.


 

Nordlys prioriterer musikalsk og kulturel udveksling højt og samarbejder gerne med udenlandske grupper og solister. Det har resulteret i koncertrejser til blandt andet Norge, Spanien og Argentina.


 

I 2013 deltog Nordlys i et fælles nordisk projekt: "Urdabrunn" som indebar rejse til både Island og Norge.


 

I efteråret 2014 var koret på en kortur til Gran Canaria for at lave koncerter med den spanske sanger Ubaldo Garcia og den danske sangerinde Jenny Dreijer, der også er tidligere medlem af Nordlys.


 

I oktober 2016 var Nordlys på turné i Argentina med besøg og koncerter i bynerne Buenos Aires, Tres Arroyos og Mendoza. Denne tur bød på en masse givende oplevelser med privat indkvartering hos argentinere, middag og reception hos den danske konsul, besøg på forskellige smukke vingårde og en masse musik fra lokale solister og kor.


 

Om dirigenten


Nordlys dirigeres af Jens Trygve Dreijer. Trygve er uddannet fra Musikvidenskabeligt Institut og har meget stor erfaring med sangundervisning og korledelse fra bl.a. Ambitus, Scat Cat, Tårnbykoret og Lærerhøjskolens kor. Trygve har desuden komponeret og udgivet flere værker for kor, som har været opført ved adskillige korstævner i Danmark.